“Jeg får en fed ide!”

Vi kender det alle sammen, der er for længe til. Selv nu hvor vi næsten kan tælle ned på fingre og tæer til vi kan komme ud og nyde livet på 2 hjul. Når man ikke kan vente, så forsøger man jo at fordrive tiden, men det skal ikke være meningsløst. Så her kommer ideerne, man vil planlægge, bestille og pille døgnet rundt ved sin motorcykel for at komme i det der hygge humør omkring sin favoritbeskæftigelse, tiden på maskinen!

For mig ståer den på en lille smule dele hist og pist på maskinen. Der er købt nyt kædekit og nye tandhjul for og bag, for at skabe mig en erfaring yderligere på min elskede ZX6R fra 2007. Men mest af alt skal der opleves! – Begge mine brødre har motorcykler og vi planlægger en tur til Norge – man har hørt og set så meget, om udsigter og at det er bjergkæder lige i Danmarks baghave – så man skal faktisk bare tage sig sammen og komme afsted. Så skal der købes ind! – vi skal se hvem der kan få flest tasker monteret, hvem der helst vil have noget GPS monteret i tilfælde af vi farer helt vild, men egentlig er det jo noget af det fedest 😀 – altså at farer vild på sin MC – det er jo ensbetydende med eventyr!

Men man kan altid trække på andres erfaringer – både mht planlægning, rute, udstyr men også udnyttelse af din motorcykel. Bare fordi du får lyst til at komme ud i smuk natur og opleve en masse på den måde, er det jo ikke ensbetydende med at du har en motorcykel der er beregnet til Touring. Men det skal altså ikke holde mig eller dig tilbage. Man må måske bide i det sure æble hvis ikke man har en oprejst stilling på længere turer, eller holde lidt flere pauser, der er en løsning på alt hvis man ser lidt lyst på tingene 🙂 – det er min holdning.

Kawasaki Z1000SX

Men i Kawasaki’s univers har vi jo fede muligheder når det kommer til touring OG sjov. Man kan  tale om SX modellerne og selvfølgelig Versys modellerne. Z1000SX har så meget at byde på, på alle fronter at mange der måske har haft Ninja ZX10R som den store drengedrøm (forstår jeg godt 😀 – me two), faktisk kan vælge denne i stedet for. Man har måske samtidig indset at den tid man vil bruge på sin mc, er på de her oplevelsesrejser ude i den store verden. Komforten er en anden, mulighederne næsten lige så mange, men om ikke andet så er den født til touring med et smil på læben!
Se svinet her:

 

Kawasaki Versys 1000

Men jeg må også bare prøve en Versys 1000 en gang! – Oprejst stilling, komfort frem for alt – overskud og selvtillid. Selvom denne maskine er ret stor for de fleste at bjerge, så er der energi nok i cyklen til at give alle samme gode oplevelse – og det plejer der jo at gøre sig gældende for sådan en, at selv hvis man skulle komme AF vejen – så har du stadig en trofast kompagnon. Masser af muligheder for oppakning og power nok til at holde dig i et tempo der nok skal få dig rundt i verden uden nogen form for risiko for at falde i søvn af kedsomhed, tværtimod.

Se svinet her:
(Beskrivende video)

(demonstrerende video)

Hvilken ville du foretrække af disse 2 ? Skriv dit svar i en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.